Dating 40plus
40plus - dating og nye venskaber for alle over 40 år
Her finder du 22.880 modne singler over 40 - er en af dem din nye kæreste ?

Log ind
Login:
Kode:
Husk
Glemt password ?

 
 
Opret gratis profil her
- det tager kun 1 minut!
Mit køn er:
Jeg bor i:
Jeg søger:

Dating

Første gang jeg faldt over konceptet/ordet ”Dating” var jeg lidt mystificeret.

Jeg vidste da godt hvad det betød, men følelsesmæssigt havde det ingen betydning for mig.

Når jeg før i tiden skulle på en date med nogen, hed det at man var blevet inviteret ud.

Ikke at man havde en date.

Jeg har slået ordet ”date” op i en engelsk-dansk ordbog. Det kan betyde ”dato, datering, tid, årstal, dadel”(en palmeart) og meget andet. Og det kan også betyde at man har en aftale af en mere amourøs retning. Ja, der var den jo så. Det har det altid heddet i England og USA.

Jeg må indse, at det er med ordet date eller dating som det er med så mange andre ord. Vi overtager flere og flere ord og sætninger fra det store udland. Et eller andet sted ved vi godt at det ikke er så nyt endda, det der med at bruge fremmedord. Ordet mayonnaise er fra Frankrig, f.eks. Måden man så prøver at ”fordanske” ordene på så de ikke virker alt for fremmede alligevel, kan så diskuteres.

Personligt synes jeg det lyder underligt at man nu kan stave mayonnaise ”majonæse”. Og at det endda er kommet med i den danske retskrivningsordbog. Jeg synes man forfladiger det danske sprog på denne måde. Hvis man tager et fremmedord og gør det til sit eget synes jeg det er bedre at lære at stave det ordentligt. Men det er kun min mening!

Et eller andet sted kan jeg godt lide at vi prøver at bibeholde det danske sprog. Ikke fordi jeg er firkantet eller snæversynet. Måske bare fordi jeg er dansker. Et ungt menneske ville måske betegne mig som værende ulideligt gammeldags. Det er jeg ikke. Når jeg skriver til nogen via mail, så siger jeg f.eks. at jeg ”mailer” til vedkommende o.s.v. Der er også visse engelske ord og vendinger som jeg synes er mere dækkende end det danske. Måske er det fordi jeg ikke har så stort et ordforråd, hvem ved?

Sådan er der så meget.

Date og dating er her for at blive, det ved jeg da.

Så alt i alt gør jeg hvad jeg kan for at integrere alle disse nye ord og sætninger i mit liv. (Men jeg nægter altså at stave mayonnaise som majonæse)!


Mere om 40plus | Sitemap | Kontakt 40plus