× Min side Nyt Post Søg Events Grupper Forum Chat
×
40plus.dk
Hvor voksne mødes

Seriøs dating & hyggeligt mødested
Jeg er en

Jeg søger

Mit postnr
 

Du er her: Aarets 40plus

Aarets 40plus

Årets 40plus 2011

Juhuu!! – dejligt

og livsbekræftende

 

Jes Dorph-Petersen, som 40plus’ medlemmer netop har kåret til Årets Plus, er meget stolt og glad for udnævnelsen. Vi fangede den populære TV2 nyhedsvært for en lille kommentar.

 

- Juhuu!! Det er dejligt, livsbekræftende og sjovt at få tildelt sådan en ære i en alder af 52 år.

Tak til alle der synes, jeg stadig har en berettigelse her i tilværelsen.

Men det er også en overraskelse, for jeg har jo faktisk allerede for 12 år siden overskredet salgsdatoen for, hvornår man ikke længere er helt ung, smiler Jes Dorph-Petersen, og fortsætter så:

 

- Til gengæld ved jeg med ære, at jeg står ved min alder, mine få grå hår og det faktum, at jeg er godt inde i livets 2. Halvleg.

Kære venner. Tak for udnævnelsen.

Ikke mindst er jeg stolt over at være på skamlen med søde Cecilie Frøkjær.

Pas på jer selv alle sammen og nyd jeres alder...!

Vi har det meget sjovere end alle dem med bumser og ungdommelig mangel på sikkerhed”, siger Jes Dorph-Petersen, der har valgt at donere Årets Plus pengepræmien på 2000 kroner til Folkekirken Nødhjælp.

 

- Folkekirkens Nødhjælp er en klassisk, professionel og renhjertet organisation med et godt og lødigt fundament. Jeg ved fra de mange indsamlinger, jeg har dækket i tv, at Folkekirkens Nødhjælp er til at stole på – og at den hjælper de rigtige steder, slutter årets mandlige Plus.

 

Samme beløb, altså yderligere 2000 kroner, går samme vej fra Årets Kvindelige Plus, Cecilie Frøkjær, vi desværre ikke har kunnet fanget for en kommentar.
 

Så nu er 4000 kroner altså på vej til den renhjertede organisation.

Godt nytår, alle jer på 40plus, og tak for et skønt år!




Årets 40plus 2012


40plus har stemt og valgt:

 

Niels Hausgaard og Sofie

Gråbøl kåret til Årets Plus 2012

 

Mange tak til de godt 1500 brugere af 40plus, der valgte at deltage i årets store december-afstemning/konkurrence om at kåre mandlige og kvindelige kendte Årets Plus – og nøjagtig som sidste år, hvor Jes Dorph Petersen og Cecilie Frøkjær blev kåret, blev stemmerne også i år pænt fordelt udover alle 24 kandidater, 12 mænd og 12 kvinder.

 

 

Blandt de kvindelige kendte var der dog en kandidat, nemlig Forbrydelsen stjernen Sofie Gråbøl, der meget hurtigt lagde sig pænt i front, og som da heller aldrig var til at hente igen.

 

44-årige Sofie Gråbøl, også kendt og elsket for sine hovedroller i Bardommens Gade og tv-serien Nikolaj og Julie, opnåede i sidste instans hele 22,1 procent af stemmerne – et godt stykke foran den populære tv-korrespondent Ulla Therkelsen, der på andenpladsen høstede 11,9 procent af stemmerne.

 

På tredjepladsen hos kvinderne finder vi tv-vært og livsstilsekspert Christine Feldthaus med 8,9 procent af stemmerne, mens fjerdepladsen i år deles mellem Pia Kjærsgaard og Lisbeth Dahl, der begge opnåede 7,6 procent af stemmerne.

 

Hausgaard vinder

knebent over Mikkelsen

 

Konkurrencen blandt årets kendte mandlige kandidater var noget mere barsk end hos kvinderne.

James Bond og Pusher-skuespiller Mads Mikkelsen og entertaineren og sangeren/komikeren Niels Hausgaard lagde sig ret hurtigt i spidsen for feltet, og flere gange undervejs skiftede de to populære mænd indbydes plads.

 

Til sidst trak nu 68-årige Hausgaard, der opnåede 16,5 procent af stemmerne, dog fra den noget yngre Mikkelsen, der endte med 16,1 procent – et endda meget tæt race, som dog i sidste hånd faldt ud til fordel for den ærkejyske sanger og satiriker, hvis underspillede komik i årtier har trukket fulde huse – og altså ikke kun i Jylland, men over hele landet – ja, selv i store hovedstaden.

 

På tredjepladsen kommer tv-vært og komiker Anders Breinholt med 11, 9 procent, mens fjerdepladsen blandt de 12 mandlige kandidater i år går til komiker-kollega Anders Lund Madsen, de fik 11,1 procent af stemmerne.

 

Penge til godgørende formål

 

På vegne af hele 40plus vil vi nu kontakte Sofie Gråbøl og Niels Hausgaard for at overbringe den glædelige nyhed, lige som begge Plus-vindere nu får mulighed for hver at donere 2000 kroner til et efter eget valg godgørende formål.

 

 

 

 

 

 





40plus ejes af:
Cyberfusion ApS
E-mail: kontakt@40plus.dk
CVR: 32269818
Regler og betingelser
Persondatapolitik

Kontakt os:
E-mail: kontakt@40plus.dk
Vi svarer på alle hverdage!