× Min side Nyt Post Søg Events Grupper Forum Chat
×
40plus.dk
Hvor voksne mødes

Seriøs dating & hyggeligt mødested
Jeg er en

Jeg søger

Mit postnr
 

Seriøs Dating
På 40plus kan du søge en kæreste,
der passer til dig.
Pris: ned til 3 kr./dag
Socialt Medie
Benyt 40plus til online hygge,
sammen med de andre.
Pris: helt gratis
Få Nye Venner
Find venner med samme interesser,
og udvid dit netværk.
Pris: gratis/3 kr. pr. dag

51% kvinder
Ligelig
fordeling

49% mænd

Find nye venner med 40plus

Det at finde nye venner kan godt være svært - specielt hvis man søger venner med samme interesser som en selv. Det kan være, man søger en ven at rejse til Amazonas urskov med - eller blot en at tage i den lokale biograf med.

Her på 40plus er det nemt at finde andre med samme interesser, og at knytte nye venskaber.

Opret blot en profil - og så er du allerede igang. Rigtig god fornøjelse!


Venner søges: Så mange af os er ensomme

Man hører det tit i medierne: danskerne er det lykkeligste folkefærd, og selvom finanskrisen sommetider kradser lidt, så går det hele så godt. Men mange af os er knap så lykkelige – f.eks. de af os, som ikke har nogen at dele hverdagens glæder og sorger med.

Nogle er introverte, eller indadvendte. Det er ikke nemt at være i større selskaber, og nogle gange kan det endog være svært at være sammen med et enkelt menneske. Det betyder dog ikke, man ikke er et socialt væsen – det betyder bare, at det er lidt sværere, det der med det sociale.
Andre er nået op i pensionsalderen, og har uden et arbejdsliv svært ved at få opfyldt sine sociale behov og møde nye mennesker. Det kan også være man føler sig ensom pga. skilsmisse, dødsfald, flytning, eller et utal af andre muligheder. Måske føler man sig ligefrem ensom uden reelt at være alene – men simpelthen fordi man savner nærhed.

Ligegyldigt hvad årsagen til ensomheden er, så er problemstillingen den samme for mange af de mennesker, der føler sig ensomme: Det er svært at møde nye venner.

Facebook venner

Hvor mange venner har du ?


Kigger man på Facebook, kan man måske som teenager blive lidt jaloux, når man ser en bekendt have 467 venner, mens man selv "kun" har 32. Men når man bliver lidt ældre og får styr på prioriteterne, finder man ud af, at 2 gode venner kan være meget bedre end 200 halvgode bekendte. I virkeligheden handler det slet ikke om antallet, men om hvilke venner, du kan stole på.

Rigtige venner er dem, du kan stole på

Nogle af de danskere, der ikke føler sig ensomme, har måske kun en enkelt god ven. En enkelt ven, som man kan dele alt med, og som gør livet til noget særligt. Andre har måske 100 venner, men føler sig ensomme. I sidste ende kan du tælle dine rigtige venner ved at tænke på, hvem der ville være der for dig i en krisesituation. Hvis du f.eks. røg på hospitalet – hvem ville så dukke op og besøge dig med en æske chokolade og nogle betryggende ord ?

Divider

Ensomhed kan være svær at bryde


Ensomhed kan være svær at bryde ud afHvis man føler sig ensom, kan man få lyst til at holde sig indendøre, og ikke opsøge sociale aktiviteter. Hvis man har været alene længe nok, vil nogle begynde at tænke om sig selv at de er "sære", og at ingen vil kunne lide dem. Disse ensomme mennesker giver med andre ord ikke sig selv en chance for at se, hvordan livet ellers kan være.

Bryd cirklen


Hvis du lige nu sidder og tænker: Jeg har ingen chancer for at bryde min ensomhed, for ingen har interesse i at lære mig at kende – så tager du fejl! Vi har alle sammen noget at byde på, og den eneste grund til du tænker sådan, er fordi du har lavt selvværd lige nu. Tænk tilbage på perioder i dit liv, hvor du har haft det godt, og tænk på alle de mennesker, du har gjort glade bare ved dit selskab. Du har en helt masse godt i dig, og hvis du føler dig ensom, er det kun dig selv der kan gøre noget ved det.

Kom ud af skallen, mød nye mennesker, og se hvor det bærer hen. Det kan godt være svært i starten, specielt hvis du har været ensom længe, men hold ud (og hold ved). Med tiden skal du nok bryde cirklen, og finde nogle dejlige venner.

Divider

Inspiration til at møde nye venner


Der findes bogstaveligt talt tusindvis af måder at møde nye venner på. De mest gængse er nok gennem arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter eller andre bekendte.

På arbejdet

Er du blandt det arbejdende folk, så overvej f.eks., om en af kollegaerne kunne gå fra kollega til ven. Hvis i taler rigtig godt sammen, så overvej at spørge om i evt. skulle gå ned og tage et spil pool/en kop kaffe/en øl efter arbejde (eller hvad der nu passer ind i situationen). Det er der intet forkert i. Hvis han/hun egentlig ikke har lyst til at have noget socialt med kollegaerne, vil du sikkert få det at vide på den pænest mulige måde, og så var det jo ikke værre. Omvendt kan det også være interessen er til stede, og I med tiden kan blive rigtig gode venner.

På uddannelsen

Er du under uddannelse, så deltag i sociale aktiviteter. Tag f.eks. med i fredagsbaren – efter en øl eller to, kan det være meget nemmere at få tungen på gled. Går du i en klasse / skole, hvor du føler dig ensom og udelukket, og hvor du ikke kan komme med i fællesskabet, så overvej meget kraftigt at skifte til en anden klasse eller gå i en anden retning. Det er ikke dig der er "noget galt med", du er blot kommet i en situation, hvor du er blevet placeret i en uheldig rolle. En uddannelse er vigtig, men det er altså mere vigtigt at komme ud på den anden side som et helt menneske.

Ældre dyrker fitnessGennem fritidsaktiviteter

Søger du venner ved siden af arbejdet/uddannelsen, så er der virkelig mange muligheder. Tænk over, hvad du interesserer dig for, eller hvad du evt. kunne finde interessant, og meld dig ind i den lokale klub. Det kunne f.eks. være:
  • Poker
  • Patchwork
  • Polka
  • Pilates

Gennem hjemmesider eller klubber

Der findes også masser af mødesteder for ensomme – se eks. denne side på DR.DK med tema om ensomhed blandt folk under 30 år. Der er også masser af foreninger og klubber for de af os over 30 – bare konsulter Google, så skal du se.

40plus.dk er en mulighed for voksne mennesker over 40 år


Du er jo landet på 40plus, hvor du finder tusindvis af modne singler (samt folk i parforhold) som alle har det tilfælles, at de gerne vil lære nye mennesker at kende. Så er du en af de heldige over 40 år, så er der rige muligheder for at sætte gang i det sociale lige her. Her på 40plus afholdes der f.eks. flere events ugentligt, hvor du kan møde både venner og evt. også en partner i "det virkelige liv", og eventsene afholdes over hele landet. Derudover har vi chatrooms, forums og meget mere, hvor du kan snakke med alle de andre 40plus'ere.

Der er også mulighed for at oprette dig og søge venner på Senior.dk - for alle over 50.

Hvis du har lyst til at prøve 40plus, kan det gøre det ved at klikke her for at oprette en profil. Kig derefter i chat, forum, events osv., og lad være med at være bange. Kast dit besyv ind i chatten; meld dig til et event; og pludselig vil du opleve at sidde og undre dig over, hvorfor du dog gik og var ensom i så lang tid. Det er sket for rigtig mange andre her på siden, så hvorfor ikke også dig ?

Rigtig meget held og lykke fremover, og husk: Du er et dejligt menneske med masser at give!




40plus ejes af:
Cyberfusion ApS
E-mail: kontakt@40plus.dk
CVR: 32269818
Regler og betingelser
Persondatapolitik

Kontakt os:
E-mail: kontakt@40plus.dk
Vi svarer på alle hverdage!