


Er det gammeldags at være galant?
Har vi mænd glemt at være galante?
Skal vi tilbage til de klassiske dyder eller er det ved at gå af mode?

Når jeg er ude at spise, lægger jeg meget mærke til de andre. Specielt hvis der er andre der også er ude at date. Så holder jeg øje med om manden er galant, og det er faktisk meget, meget sjældent. Når der så endelig er en der viser lidt omsorg for sin kvinde ved at tage hendes frakke, trække stolen ud og betale regningen, er det som regel et ældre par, hvor manden stadig husker de små ting.
Hvis min far ikke havde været galant og rejst sig for min mor den gang i biografen den gang sidst i halvtredserne, ville jeg ikke have været her i dag. Så jeg kigger tilbage på galanterierne som værende en af de ting der bragte mine forældre sammen.
Nu har vi jo så også i mellemtiden oplevet det der hedder ligestilling, hvor kvinder begyndte at indtage direktionsgange og bestyrelseslokaler, og mænd i samme periode begyndte at skifte bleer. Det var ligesom om at galanterierne led skibbrud der.
Jeg mødte en kvinde for lidt mere end 10 år siden, og da vi var ude at spise første gang, var hun den første i garderoben for at finde en bøjle – til mig! Hun tog omgående fat i min frakke og trak den resolut af mig, hængte den på bøjlen og op på stativet!
Det synes jeg var vældig interessant, så jeg spurgte hende jo hvorfor hun var så galant. Hun fortalte, at hun var en af to søstre, og i deres barndomshjem havde farmand, som var selvstændig tøjfabrikant, altid været den der førte an ved selskaberne med small talk og sørgede for at folk havde noget i glassene. Han var i det hele taget en mand der var meget om sig ved at være omsorgsfuld, og altid sørge for den gode stemning. Og det havde hun så taget til sig.
Så der lærte jeg at hvis jeg skulle være galant, skulle jeg også være hurtig.
Sidenhen begyndte jeg så at studere galanterier, og der er overraskende mange ting man skal lære som mand, hvis man vil forsøge at være galant.
F.eks. lærte jeg, at hvis man går med en kvinde på et fortov, så går manden yderst og beskytter kvinden mod det skidt som biler kan slynge op på fortovet.
Eller en anden ting som jeg aldrig ville have gættet selv. Hvis hun skal på toilettet under spisningen, skal manden rejse sig op. Når hun så kommer tilbage og har fået pudret næsen, har vi lige rutinen med at skubbe stolen ind under hende igen.
En ting vil jeg dog sige om galanterier. Hvis man som mand kun har tænkt sig at være galant for at score kvinden, og derefter bare smider sig på sofaen med en bajer og remoten og glemmer alt om at være galant – så glem det. Så er det bedre slet ikke at forsøge sig. Rigtig mange mænd har gjort netop sådan, og det har efterladt mangen en kvinde dybt frustreret.
Der findes forskellige kategorier af galanterier. De hjemlige, arbejde og andre relationer. Her vil vi nøjes med dating-galanterierne for mænd.
- Første date er ALTID på et offentligt sted. Det behøver det ikke at være, men det er galant at lægge op til det.
- Du tager pænt tøj på, når I skal ud.
- Når I går på fortovet går du yderst, så hun er beskyttet.
- Åbn dørene for hende. Sørg for at være på den rigtige side af kvinden, så du let kan åbne døren.
- Hvis tjeneren ikke står og maser sig på for at få en bestilling, er det er helt i orden at spørge hende hvad hun vil have, få fat i tjeneren og derefter bestille for jer begge.
- Husk at trække stolen ud for hende og skubbe den ind bag hende, når hun sætter sig.
- Hvis hun skal på toilettet rejser du dig op indtil hun har ryggen til dig.
- Husk hendes stol, når hun kommer tilbage.
- Du har direkte øjenkontakt.
- Du sørger for, at der er vin i glasset.
- Du kalder på tjeneren, når der er brug for ham.
- Du spørger, og holder konversationen i gang, hvs det er nødvendigt.
- Du er den der underholder.
- Du betaler altid regningen! ALTID! Hvis hun begynder at fiske efter sit Dankort, har du været for langsom, og du skal straks sige: Undskyld, den klarer jeg!
Hvad mener I om galanterier? Er det både for mænd og kvinder i disse ligestillingstider? Er der en øvre grænse for galanterierne? Kan det blive for meget? Hvor vigtigt er det? Lægger kvinder overhovedet mærke til sådan noget?
Hvis du kender andre former for galanterier, så bidrag gerne til listen ved at skrive dem her under. Andre kan kun få glæde af det.










Men så kan de vel også betale for sig selv, uden at det gør manden ugalant 👍😜





Forhåbentlig er jeg ikke den eneste Mand der kan tænke selvstændigt....




Min opfattelse er at Mange kvinder og Mænd simpelhen har glemt at være høffelige og dannet i hinandens selskab.
- Det skyldes bla. Som "Positiv 0302" Nævner, at Vi som singler, ikke har det inde på livet i hverdagen.
Jeg var i Italien igen i år ( 2015 ) og nyder at kvinderne sætter pris på galante gentelmænd.
Jeg er på den konto, glad for at være opdraget gammeldags.









Særligt hvis set er q som har den bedste økonomi virker det da kikset



