× Min side Nyt Post Søg Events Grupper Forum
×
40plus.dk
Hvor voksne mødes

Seriøs dating & hyggeligt mødested
Jeg er en

Jeg søger

Mit postnr
 

7 helt enkle og indiskutable fordele ved singletilværelsen.

AF LENE JENSEN
14. NOV. 2014, KL. 11:41

Du kan sikkert sagtens se fordelene ved singletilværelsen, selv om du seriøst søger en kæreste. Du kan nyde de små goder der følger med det at være single, også selv om du gerne giver afkald på dem igen, når du finder en partner. Herunder lidt filosofi om nogle af fordelene, set fra den humoristiske vinkel.

Fordele i singlelivet

 

  1. Sokken der ligger ved siden af vasketøjskurven er din egen. Du har dermed slet ikke noget imod at samle den op og smide den i kurven. Du gør det bare helt uden at blive sur, og uden at tænke ”det er godt nok en ualmindelig dårlig vane bare at smide sine sokker overalt”.
     

  2. Du kan spise flæskesteg med det hele kl. 10 om formiddagen uden nogen giver udtryk for at det rabler for dig, og at du nok skulle bestille en tid hos lægen.
     

  3. Der står ingen rædsler i dit hjem som du skal pines med at kigge på, og evigt irriteres over.
     

  4. Du har sengen for dig selv, og dermed også retten til at have din læselampe tændt hele natten, hvis du vil. Ingen grynter over generende lys og ”skal tidligt op” og andre urimeligheder.
     

  5. Nu kommer det allerbedste. Der er ingen der rykker i døren, når du er på badeværelset og måske lige har sat dig på ”tronen”.  Der er ingen der tripper udenfor med påstand om snarlig sprængt blære eller nyresvigt, fordi du er så længe om at blive færdig.
     

  6. Når du har slukket lyset i huset og går på arbejde eller hvor du end går hen, så er det sørme stadig slukket, når du kommer hjem igen. Dejligt – ingen diskussion om hvem der har glemt at slukke. Er det ikke slukket bliver du ikke knotten, højst lidt ærgerlig, og du graver heller ikke årsopgørelsen for elforbruget frem for at slå fast hvor dyrt det er at lade lyset brænde en hel dag.
     

  7. Du slipper for at se sport hele lørdagen, eller programmer specielt produceret til følsomme sjæle. Med andre ord – du har råderetten over fjernbetjeningen.

 

Bidrag gerne med nogle fordele du har bemærket ved singlelivet, og som du egentlig nyder selv om du også godt kan give afkald på nogle af dem igen, når din tid som single slutter.


Skrevet af:

Udover at være idékvinde bag 40plus.dk,
er Lene også ivrig forfatter her på 40plus Posten...




K O M M E N T A R E R

Xane skrev 23. jan. 2015, kl. 20:18
Hmmmm..... tilsyneladende hylder alle singlelivet fordele, og jeg skal indrømme at jeg også nyder at kunne gøre hvad der passer mig. Spørgsmålet der melder sig så er hvad f....(pardon my french ☺️ ) de/I så laver på 40+ ?For eget vedkomne bytter jeg gerne nogle af disse singlefordele for en at dele morgenavis og -kaffe med....i hvert fald i weekender....for a start...eller noget ☺️


Helenevangen skrev 4. dec. 2014, kl. 22:07
Helenevangen
Hvor er jeg enig med Hanne og venner, der skrev om singlelivet den 29.11. kl. 16.29. Jeg så i den grad frem til singlelivet selv at bestemme hvor tingene skal stå og bruge hverdagen i egen rytme, efter at min mand gennem 24 år fik Alzheimers demens og kom på plejehjem - det var skønt at vågne og snue længere - det var skønt at spise hvornår og foran fjernsynet - men alligevel!!! Som Hanne skriver - hvor er det trist at komme hjem og ikke at have nogen at grine sammen med og jeg har jo i disse år haft nok i os og kunne pleje den omgangskreds vi havde sammen. Og så alligevel! Når jeg så om aftenen selv har råderetten over fjernbetjeningen - så hygger jeg mig alligevel alene - med min hund! Jeg er ikke interesseret i at komme ud af mit singleliv - men jeg er meget interesseret i at møde andre mennesker, som man kan snakke med. Og så spørger jeg : er der slet ingen på hele Langeland, der ønsker det samme som mig?


NilsW skrev 30. nov. 2014, kl. 00:54
Man kan køre rundt i sin rustne og udslidte bil iført hullede coyboytbukser uden at skulle høre om hvor perfekt naboen er


Hanne og venner skrev 29. nov. 2014, kl. 16:29
Hanne og venner
Hahaha... Så bli'r det ikke bedre! ! Jeg har været det hele igennem i 32 år og er nu mig selv på 9. år. Jeg har endelig fjernkontrollen (kom ikke og sig, at kvinder ikke er undertrykte/tyranniserede). Nu ved jeg, om der er udsolgt af makrel i tomat eller køkkenruller - MEN det vil jo alligevel være dejligt, om der var/er/kommer - én til at læsse af på, når jeg kommer hjem fra arbejde - én til at lave mad med og efterfølgende dele den med - én, der siger tak for mad af et ærligt hjerte - én, der oprigtigt gider tage med ud 6 gange om året og se på butikker (det behøver jo ikke at koste noget, blot fordi øjet bliver fornøjet) - én der går med i Dyrehaven for at finde nogle småting til årets juledekoration - og dele begejstringen - én, der blot... - én, der bare... - én, der interesserer sig for.. Det er nok derfor, at kvinder ikke orker mænd - for jeg er af den absolutte overbevisning, at det omvendte ikke er tilfældet. De mænd, der fortsat er i et parforhold er dem, der har begrebet, at vil du være med her: "Så er der altså andre end dig selv; selv; selv; selv........) - eller også har de fundet kvinden, der finder sig i hvad som helst. Disse kvinder er der ikke mange tilbage af. Arme kvinder. Guderne må vide, hvordan mine sønner på 24 og 28 vil klare skærene. Jeg har gjort mit bedste for at hjælpe dem på vej, for at vise den vej kvinder går og for at fortælle dem om, at det egocentreredede slet ikke hører til i en familie eller i et parforhold. Amen - og punktum


vandmanden3496 skrev 19. nov. 2014, kl. 18:43
Vil ikke bytte min tilværelse ud som single,med mindre det lige var den helt rigtige jeg mødte ☺️


Hyggetrold skrev 19. nov. 2014, kl. 17:15
Hyggetrold
Det er fantastisk bare at kan sætte sig i stolen og læse
Smøre en mad som aftensmad. Med næsen godt begravet i Jussis nye bog
Tror det ville passe min eks rigtig skidt. Det var ham der lavede maden
Hurra for singlelivet!


Maybee Q skrev 16. nov. 2014, kl. 15:20
DeLux enig ☺️ .. hvor chokoladen er min egen ☺️ osv osv osv


mandover50 skrev 15. nov. 2014, kl. 10:31
Det er godt nok med single tilværelsen , det kan også være noget af en umulig opgave , at finde en til et klem m.m.. Behovet er der vel for alle mennesker. Der er en kontakt , men nu skal vi altså vente med det der klem , det kan være i meget lang tid. Det blev ikke til noget. En ny kontakt , det skal også tage meget lang tid , før det er noget med et klem m.m. , det blev ikke til noget. Tør man at spørge en kvinde ( IRL - ikke på internettet ), om hun vil noget , næ næ det vil jeg ikke. Jeg har et arbejde , hvor jeg har kontakt til rigtig mange mennesker , er der en klager over et dating forsøg , kan det give nogen problemer , der er meget med , det er sex chikane. Det kan blive sådan , at det med at finde en til et klem m.m. , det kan man ikke finde ud af , handlings lammet. På en dating side kan det være sådan , at der sker ikke så meget. Jeg synes godt om , at man er gode venner , at man ikke behøver at bo sammen , leve på den måde. Være ung søgende , og så være over 60 år , det er ikke den samme søgning. Skype og webcam , kan også skabe en hurtig kontakt til et eller andet , se hinanden og snakke om noget. Ha en god weekend.


DeLux skrev 14. nov. 2014, kl. 12:30
Mand i eget hjem, hvor alt er på plads, og der er plads til - alt.... 😉





Åben: i morgen 11:00-15:00

Luk support




40plus ejes af:
Cyberfusion ApS
Liseborg Toft 66
8800 Viborg

CVR: 32269818
Regler og betingelser
Persondatapolitik

Kontakt os:
E-mail: kontakt@40plus.dk
Tlf.: 50 41 75 10

Telefonsupporten er åben:
Mandag - Torsdag kl. 11-14
Fredag kl. 9 - 11