× Min side Nyt Post Søg Events Grupper Forum Chat
×
40plus.dk
Hvor voksne mødes

Seriøs dating & hyggeligt mødested
Jeg er en

Jeg søger

Mit postnr
 

Datingsider og kommunikation online- det kan være en svær størrelse!

AF LENE JENSEN
16. MAJ 2014, KL. 09:15

Efter Internettets tilgængelighed kommunikeres der skriftligt som aldrig før. Når det skal kombineres med det sociale islæt, som findes på f.eks. datingsider, kan det gå hen og blive noget af et kunststykke at nå modtageren med de rette ord, uden at blive misforstået eller overtræde gængse sociale regler.

Dating kommunikation online

Gælder de sociale regler også på en datingside?
Alle dyrearter, som lever i flokke er sociale dyr – det gælder også os mennesker. Vi har skrevne som uskrevne regler for, hvordan vi skal agere i sociale sammenhænge.
Eksempelvis er vi programmerede til at man ikke sætter sig hos fremmede på en restaurant, ligesom vi heller ikke smider os klos op af folk som vi ikke kender på en badestrand. At være territorial på den måde ligger til menneskets natur.

Den omvendte verden.
På datingsiderne er vores sociale regler lidt anderledes. Her skal man netop kontakte folk man ikke kender i forvejen, og den eneste måde vi kan gøre det på er at tage skriftlig kontakt i første omgang.

Det nonverbale er ikke eksisterende.
På en datingside har vi ikke kropssproget at støtte os til, altså kropsholdning, ansigtsudtryk, øjenbevægelser og gestus. Når man tænker på at netop kropssproget er en stor del af vores udtryksform, kan der måske opstå misforståelser ved udelukkende at bruge skriftsprog.

Derfor sker det da også på datingsiderne at folks grænser bliver overtrådt, og at der ikke kommer noget godt ud af kontakten. Var det et møde ansigt til ansigt, ville kropssproget afsløre hvis man var på forkert kurs, men det gør det jo ikke i et skrivende univers med mindre det siges direkte, og der er skaden måske allerede sket.

Der er en verden til forskel, når du skriver noget til en anden person på en datingside, end når I står ansigt til ansigt og kommunikerer. Lidt vovet sagt kan det ikke sammenlignes. Det er nemt at skrive noget som du med garanti aldrig ville få over dine læber, hvis du stod over for den anden person.

Hurra for humørikonerne!
Disse små smileys, der fortæller om stemingen hos afsenderen, er meget populære og bruges overalt i den private korrespondance på Internettet, også på datingsiderne.  Nogle mennesker er mere udtryksfulde end andre, og bruger en masse smilies for at understrege hvilken stemning der er tale om. Om noget er sjovt eller kedeligt o.s.v.

God etik på Internettet.
Net-etikken kendes ikke af alle. Vidste du for eksempel at det ikke er særligt høfligt at sætte mere end et enkelt udråbstegn eller spørgsmålstegn, når du skriver til en anden? Der er ikke nogen, der overser det selvom der kun står et, men der sættes lige 7-10 stykker for at understrege at man mener det. Det samme med spørgsmålstegn.

Nogle skriver med STORE BOGSTAVER. Det betyder, på internetsprog, at man råber. De fleste kan læse almindelig skriftstørrelse og forståelsen bliver ikke større, selv om bogstaverne er store.

Hvordan er din oplevelse?
Hvordan har du det med, at du skal skrive sammen med andre før du kender dem? Sker der mange misforståelser fordi det netop foregår skriftligt, og ikke køres efter de samme uskrevne regler som ellers, - og/eller opleves det som helt i orden de fleste gange?

Skrevet af:

Udover at være idékvinde bag 40plus.dk,
er Lene også ivrig forfatter her på 40plus Posten...




K O M M E N T A R E R

Bill Hosbo skrev 18. maj 2014, kl. 17:29
Bill Hosbo
Angående humørikonerne (smileys): Jeg kunne godt undvære dem. Synes generelt at der er et overforbrug. Og det der skrives bliver ofte for overbetonet.


Challenges skrev 17. maj 2014, kl. 08:18
For mit vedkommende, er der ingen problemer med, at skrive sammen med andre - inden et nærmere bekendskab finder sted. Internettet er til stadighed, et sted hvor man opholder sig frivilligt, og her kan der til enhver tid afbrydes, alle former for kommunikationer, både i skrift og tale - hvis dette findes ønskeligt, fra parternes side af. 😉






Luk support




40plus ejes af:
Cyberfusion ApS
E-mail: kontakt@40plus.dk
CVR: 32269818
Regler og betingelser
Persondatapolitik

Kontakt os:
E-mail: kontakt@40plus.dk
Vi svarer på alle hverdage!