Hvad er kærlighed.
Kærlighed er en del af livet. Nogen vil påstå det er hele meningen med livet, at vi giver og modtager kærlighed. Der er kærligheden til vores børn, manden eller kvinden i vores liv, og til vores venner. Der er også kærligheden til selve livet og tilværelsen i øvrigt.
Hvis vi alle havde samme opfattelse af hvad kærlighed var, ville der ikke være så mange uenigheder eller følelsen af ikke at blive holdt af, ensomhed samt frustrationer over de mennesker vi omgiver os med. Der er desværre ikke en køreplan man kan følge, for kærligheden er ikke ens for alle.
Kærligheden til et andet menneske kommer vel hen ad vejen når vi erfarer, hvordan mennesket er i forhold til de ting, vi selv har faste forestillinger om. Det kan være omsorgen for et dyr. En måde at tackle en bestemt situation på, eller noget helt tredje. Det må derfor være med udgangspunkt i os selv, at vi kommer til at nære kærlighed til andre. Hvad mener du?
Kærlighed og forelskelse.
Når der tales om kærlighed ved første blik, er det måske ikke den dybe kærlighed der menes, men nærmere forelskelse. En fornemmelse af at det er det helt rigtige, du har mødt. Den såkaldte kemi er med det samme til stede, og I får lyst til at mødes igen. Det tager kun få sekunder at finde ud af om det er sådan, det forholder sig.
Du kan definere kærlighed på din helt egen måde. Hvad du forventer dig i den forbindelse, og hvad du forestiller dig skal være til stede, før du synes der er tale om ægte kærlighed. Selve kærligheden er mere en følelse end noget, der kan beskrives. Man kan ikke diktere kærlighed. Følelsen er der, eller også er den der ikke.
Hvordan vil du beskrive kærlighed?
Giv gerne dine betragtninger videre til andre. Det er altid spændende at se andres vinkler på et begreb som kærlighed, og hvordan det opfattes. Måske går det ligefrem galt nogle gange, fordi vi har forskellig opfattelse.
Vi har de stålsatte kriterier for kærlighed og venskab.
at man er loyal
at man altid er der for den anden
at man er tro og ærlig
Der er sikkert nogen af jer, der kan kommer med eksempler på mange andre ting som I synes skal være til stede i et kærligheds- eller venskabsforhold.