Ny partner - Skal I bo sammen eller hver for sig?

Skal kende en person ,meget godt,før jeg tænker på at flytte sammen..jeg bor fint alene

Artiklen er meget velskrevet og god at få forstand af, i det den tager næsten alle situationer op.

Helt enig bed Betterlove!

Jeg mener ikke man kan opnå den der helt særlige samhørighed og nyde hinanden fuldt ud, hvis ikke man vælger at integrere sine liv fuldt ud over tid ... At vågne sammen, dele hverdagen, dele venner og børn ... Alle de væsentlige ting i livet.... Kunne mærke hvordan man har det og dele og støtte hinanden når det er naturligt.

Helt klart hele pakken. Har stadig 40-45 år af mit kærlighedsliv tilbage. Det skal da bruges på en kvinde, der vil det samme. Hende kan jeg da være langt mere sammen med (de næste 35-45 år) end hende, jeg har fået børn med (det blev kun til 16 år), så selvfølgelig skal vi da bo sammen og dele 'hverdagens magi' de næste mange mange år.

Ja, hvad skal vi med kvinder? Mænd? Vi skal da naturligvis bo sammen … på sigt. Hvorfor jeg synes, vi skal det? Det vil jeg da gerne fortælle Jeg synes, det er hyggeligt at sidde med mit strikketøj, mens han let snorkende får sig en morfar på sofaen – aften efter aften. Jeg synes, det er hyggeligt at besøge veninderne, når han sidder i sofaen og råber, skriger og hepper på sit yndlingsfodboldhold. Jeg synes, det er sjovt, når han glemmer at købe ind på vej fra arbejde som lovet, og vi derfor bliver nødt til at bestille pizza fra det nærmeste pizzaria. Jeg synes, det er stor humor, når han spørger efter de sorte bukser, han lagde til vask for 3 dage siden. Jeg synes, det er god omtanke fra hans side, når han lader mig om at tømme opvaskemaskinen, og derfor stabler det snavsede service i køkkenvasken. Jeg nyder at samle hans våde håndklæder op fra badeværelsesgulvet, når han har været i bad. Jeg synes, det er dejligt, når han fylder benzin på plæneklipperen, så jeg kan slå græsset. Jeg synes, det er hensynsfuldt af ham, at han holder bilen varm, mens jeg handler og bærer indkøbene ud og lægger dem i bagagerummet – og når vi kommer hjem, sætter han krogen på døren, så den ikke smækker i, mens jeg bærer indkøbene ind. Jeg synes, at det er skønt, at han har så godt et forhold til naboen, at de kan polere på bilerne i timevis om søndagen. Jeg synes, det taler til hans fordel, at han har givet sin tidligere samleverske kælenavne: ”krampen” og ”gimpen”. Jeg synes, det er kærligt af ham at huske mig på, at det er lørdag og tid for ”den store tur”. Og for resten … ironi kan forekomme Næh, spøg til side. Dårlige erfaringer om samliv har vi alle. Vi har vel også gode? Spørgsmålet er vel nærmere, om vi altid er helt bevidst om, hvorfor vi vælger den kæreste-model, vi vælger – at bo sammen som den ene og at bo hver for sig som den anden. Der er fordele og ulemper ved begge modeller – og jeg kan ikke lade være med at tænke, om ikke man er på kollisionskurs, hvis man på forhånd kategorisk afviser den ene?

Helt klart det bedste for mig at bo hver for sig. Når man har nået over halvdelen af livet ved man godt, hvor skabet skal stå og at der skal store forandringer til, hvis man skal få det hele til at gå op i en højere enhed i en fælles bolig. Det er dejligt at være "ude", men også dejligt at trække sig tilbage til sin egen bolig. Det holder liv i kærligheden at man har tiden til at nyde hinandens selskab, når man er sammen og ikke skal bruge tiden på kedelige diskussioner om praktiske gøremål m.m..

Det ville være spændende at høre bevæggrundene bag svarene

Så længe muligheden for, at bo hver for sig - er tilstede, er dette langt at foretrække, frit efter efter min egen overbevisning. Frihed under ansvar, er mit foretrukne motto - så et fortkommende bofællesskab, med en evt. ny partner -ville næppe komme på tale, de første kommende år - ud i fremtiden.

bo hver for sig