17. OKT. 2015, KL. 00:00
Jeg talte med en kvinde engang, der havde bestemt sig for at hendes mand kom på 2. pladsen i hendes liv, og at hendes børn ville altid være på førstepladsen. Han følte sig svigtet.
Han var ikke nødvendigvis interesseret i at være på førstepladsen, men for ham var det familien som helhed der var vigtig. Det forhold endte senere i en bitter skilsmisse.
Faktisk hørte jeg senere nogenlunde den samme melding fra en anden kvinde til sin mand. Det var faktisk en del af hendes bryllupstale til ham! Det vigtigste i hendes liv var hendes børn (som hun havde inden de mødtes). Det næst vigtigste var hendes musik og først på 3. pladsen fik han så lov til at residere. Han var så heldigvis rimeligt flegmatisk og nogenlunde ligeglad med sin placering, så det kom aldrig til at betyde noget.
Jeg har også mødt par for hvem religionen var på førstepladsen og det virkede sandsynligvis, fordi begge parter var enige om det.
Vi har alle hver vores egne prioriteringer og for nogle kommer Gud, konge og fædreland før parforholdet og for andre er det omvendt.
Den man ofte overser hvis man laver den slags prioriteringer er en selv. Hvordan prioriterer man sig selv?
Husker du dig selv?
Ja, det lyder ret egocentrisk at skulle prioritere sig selv før andre. Jeg tror også, at jeg prioriterer begge parter på en førsteplads. Altså forholdet i hovedsædet.
Men der er noget sandt i, at man skal prioritere sig selv også. Jeg har mødt alt for mange mennesker, som ikke vidste nok om sig selv til at kunne mærke hvad det var de ville have af en kæreste.
Hvad kan du byde ind med?
Når man byder ind i et parforhold byder man ind med holdninger, følelser og handlinger. Og på et dybere niveau byder man jo ind med hele sig selv. Derfor kan det være en forbistret god idé at vide, ikke blot hvad man vil have fra en kæreste, men også hvad man kan og vil bidrage med selv.
Det kræver at man til en vis grad kender sig selv. Kender sine styrker og sine svagheder og kender sine grænser, og er i stand til at respektere kærestens grænser og kender dennes styrker og svagheder.
Alt sammen fordi hvis man netop ikke kender sig selv godt nok, får man en hurtig tendens til at bevæge sig over i kæresten og give denne både ansvaret for ens lykke når man er glad, og skylden for ens ulykke når man har en nedtur. Og det er ikke særlig ansvarligt. Det der er ansvarligt er kende sig selv så godt, at man indefra ved hvem der er ansvarlig for at man selv er lykkelig. Og det er nok ikke kæresten. Men det er da en god bonus at få oven i!
Derfor holder jeg på, at den der spiller hovedrollen i mit liv nødvendigvis er mig selv. Det betyder ikke, at der ikke er plads til et andet menneske der også spiller en med-hovedrolle, så vi faktisk er to der deler om hovedrollerne.
Hvem har hovedrollen i dit liv? Er det børnene, kæresten eller dig selv? Eller er du mere til at give førstepladsen til familien, forholdet eller helheden?
Skrevet af: David Fønsbo
David har psyko-terapeutisk baggrund,
og har arbejdet som dating-coach i mange år.
kody skrev
26. okt. 2015, kl. 17:49har nogen prøvet 1 forhold hvor man tror man kan hjælpe 1 person til at se alt det gode 1 liv kan indeholde,men sidste ende ender det med man hjalp sig selv ned på bunden...det koster af og til dyre lærepenge at tilsidesætte sig selv...men jeg tror stadig på det er vigtigt at være meget åben for andres behov og ikke være egoistisk
Globes skrev
23. okt. 2015, kl. 15:15Tænker på at et parforhold kan sammenlignes med et team der kører orienterings løb, en der styre bilen og en der er vejviser, hvis bare en af dem svigter taber de løbet...
kody skrev
22. okt. 2015, kl. 17:12etten du har helt ret,jeg mente blot at man skal da kunne
tilsidesætte sig selv for overhovedet at have 1 chance for
at få øje på andres behov og hvordan de har det,det går
da aldrig godt,hvis man kun tænker på at have det godt selv,kompromis må være alfa omega i 1 forhold
etten skrev
21. okt. 2015, kl. 22:44Men er det ikke balancen, der er vigtigst? Hvis man KUN er optaget af sig selv og egne behov er det skidt for et parforhold. Men det er lige så skidt at være optaget af KUN at opfylde den andens behov.
kody skrev
21. okt. 2015, kl. 09:29bliver det ikke lidt ensomt, at have sig selv på 1.ste pladsen konstant???jeg synes, det er ret vigtigt,at kunne
kigge ud over sin egen næse, og kunne tilsidesætte egne
behov,at tilfredsstille andre er 1 tilfredsstillelse i sig selv.
Contessa v02 skrev
20. okt. 2015, kl. 17:26Mig. Og jo bedre jeg har det i præcis den rolle - jo mere overskud, kærlighed og glæde har jeg til at være noget godt for andre
chipper skrev
19. okt. 2015, kl. 13:03Det har jeg.
hja61 skrev
19. okt. 2015, kl. 00:36Det kan virke selvisk og egoistisk, at sige mig selv, men New beginning har helt ret.
kody skrev
18. okt. 2015, kl. 17:42hun må dele 1.ste pladsen med mit husdyr
New beginning skrev
18. okt. 2015, kl. 14:44Det har jeg. Og det er også min opgave at sørge for at jeg har det godt, og er glad. Kun på den måde kan jeg være givende i et forhold. Det der betyder meget for mig i livet vil farve min måde at være på, og skulle så gerne være i samklang med min partner, der selvfølgelig også sørger for sig selv, således at vi kan leve i et harmoninsk forhold.
poppedreng skrev
18. okt. 2015, kl. 12:44for mig er et forhold "strikket" sammen på den måde, at men elsker hele "pakken". Man respekterer hinanden for den man er, giver plads til hinandens forskelligheder, giver hinanden frihed, er åben overfor hinanden i et og alt, såfremt man er uenig på et eller flere punkter ikke betragter hinanden som fjender men tvært imod kan abstrahere fra disse ømme punkter og om muligt finde en fælles holdning, som begge kan leve med. og sidst men ikke mindst bekræfter kærligheden til den anden.
den lille norske skrev
18. okt. 2015, kl. 03:07Jeg kunne godt tænke mig en mand hvor vi i fællesskab delte hovedrollen eller havde 2 hovedroller.
tofte1 skrev
17. okt. 2015, kl. 18:35Hej jeg har mødt en sød fyr her på 40+dk er så glad var på den side i ca 2 dager
Skyx skrev
17. okt. 2015, kl. 18:25Det er mig selv
KRØLTOP-AMOR skrev
17. okt. 2015, kl. 15:34Det er min store Kærlighed som mødte her inde på 40 plus i september 2009 vi har været gået fra hinanden vi indså vi havde det trykt sammen så nu er vi sammen med hinanden for resten af livet jeg er blevet meget syg men min kærste bliver ved mig det er flot der er rigtig mange der smuter når kærsten bliver syg så er det ikke ægte kærlighed det er min mining den mener jeg 100 % så er det op til dem der læser mit brev om de få dåligt samvighed
Globes skrev
17. okt. 2015, kl. 15:25Hovedrollen i et parforhold handler vel igrunden mest om at acceptere hinandens forskelligheder, og hvis et par virkelig holder af hinanden og elsker hinanden, - så tror jeg det kommer ganske naturligt - og der er ikke nogen der kommer før andre - jeg kunne da aldrig drømme om at begynde at rangliste min familie..
Svenole skrev
17. okt. 2015, kl. 13:34Der er kun en der har hovedrollen og det er mig selv, da jeg bor alene og børnene er fløjet fra reden.
Hhbb skrev
17. okt. 2015, kl. 12:39 amaretto skrev
17. okt. 2015, kl. 12:03Det er måske LIGE PRÆCIS essensen ...
amaretto skrev
17. okt. 2015, kl. 12:01Nej ... Men så er han måske NOGET umoden... Og selvisk...