× Min side Nyt Post Søg Events Grupper Forum
×
40plus.dk
Hvor voksne mødes

Seriøs dating & hyggeligt mødested
Jeg er en

Jeg søger

Mit postnr
 

Datingformer – Flere måder at date på.

AF LENE JENSEN
3. OKT. 2014, KL. 09:21

Den traditionelle form for dating kender vi her fra siden. Man opretter en profil, og på den måde får man kontakt med andre. Der findes mange andre måder at date på. Nogle af dem er mere specielle end andre. Amerikanerne er gode til at finde på, men også vores svenske naboer har gennem årene afprøvet sjove datingideer. Herunder nogle af de former, der er kendte og nogle der kun er afprøvet.

Dating blinddate speeddating

Eye-gazing.

Det ligger i ordet at det har noget med øjne at gøre, og det har det også. Øjnene er sjælens spejl siges der, og det er udelukkende øjnene, der må tale ved denne form for dating. Det praktiseres i bl.a. New York, hvor der er deciderede Eye gazing fester. Det handler om, at hvert par får 2 minutter sammen hvor de kigger hinanden i øjnene. Der må ikke samtales under seancen – kun med øjnene i hvert fald. Det er mændene der cirkulerer blandt bordene, hvor kvinderne står. Efterfølgende er der mulighed for at tale sammen.

 

Speed dating.

Det kender vi – i hvert fald af omtale. Der dater du op til 20 forskellige mennesker á 5 minutters varighed. Der skal en god hukommelse til at holde styr på den form for dating, hvis det overhovedet er muligt at huske så mange ansigter, selv om det er samme aften. Bedst som man sidder og taler ringes der med en klokke, og der skiftes bord. Det kan naturligvis også være rart at komme videre, men 5 minutter kan alle vist klare selvom der ikke er interesse videre frem.

 

Dating i metroen:

For nogle år siden, hvor svenskerne havde singleuge, lavede de det sådan at hver anden togvogn i metroen kun var for singler. På den måde kunne der flirtes igennem på en kedelige togrejse. Det blev vidst ved singleugen, men ideen var da sjov.

 

Singlefester:

Det er helt uforpligtende at deltage i singlefester. Det er ikke anderledes end et besøg på et af byens diskoteker bortset fra, at målgruppen er singler. Man kan se hinanden lidt an uden at have en egentlig date, og deltagerne er i alle aldre. De modne singler falder ikke igennem som de måske ville gøre på et diskotek ude i byen. Man kan ikke kalde det en decideret datingform, men det hører alligevel med under de muligheder, der ligger i datingkonceptet.

 

"Kend mig på mærket"-dating.

En datingform hvor du bærer et bestemt mærke, så andre kan genkende dig. Det foregår i offentligt rum. Det er så meningen, at de med det samme mærke kan kontakte hinanden hvor som helst de måtte færdes. Der er ingen forlydende om det har været en succes, eller om ideen led en stille død som mange af de andre datingformer, der har set dagens lys i de gode ideers navn.

 

Blind date.

Som ordet meget beskrivende antyder, er det en date, hvor parterne ikke har set hinanden. De mødes ”under uret” som man siger, og så tager de den derfra. Det var meget brugt i tiden med kontaktannoncer i avisen. Faren ved denne dating form kan være, at du kommer til at gå forgæves. Det er let at gå videre, hvis man ikke umiddelbart lever op til det forventede.

Du kan næsten, uden at vide det, deltage i en blind date. Hvis dine velmenende venner har besluttet at lege Kirsten Giftekniv, kan du lande i en situation, hvor andre har tiltænkt dig som date for en anden.

 

 


Skrevet af:

Udover at være idékvinde bag 40plus.dk,
er Lene også ivrig forfatter her på 40plus Posten...




K O M M E N T A R E R

cx3 skrev 24. juni 2015, kl. 12:24
Ja hvorfor prøver man ikke noget nyt med dating vi kunne måske prøve speeddating med minigolf der kun jo komme grin og en masse søde smil osv.


Mølleren skrev 18. okt. 2014, kl. 17:41
Jeg tror det kunne være en god ide det pytipande skriver, måske vil man hurtigere få kontakt med en man kan matche med.


pytipande skrev 8. okt. 2014, kl. 14:52
Har kun prøvet face to face dating. Opfordrer 40+ til at lave singlefester, det kunne være sjovt. Måske en i hver landsdel cirka.





Åben: man 11:00-15:00

Luk support




40plus ejes af:
Cyberfusion ApS
Liseborg Toft 66
8800 Viborg

CVR: 32269818
Regler og betingelser
Persondatapolitik

Kontakt os:
E-mail: kontakt@40plus.dk
Tlf.: 50 41 75 10

Telefonsupporten er åben:
Mandag - Torsdag kl. 11-14
Fredag kl. 9 - 11