Glemt, skippet, forladt ..
Ordet er for så vidt ligegyldigt, det er selve handlingen eller mangel på samme der rammer.
Du kender det måske. Din ven eller veninde har fundet et ny kæreste, og du er sat på standby med jeres venskab til engang ude i fremtiden. Måske er du selv komme til at glemme en god ven i kampens hede.
Hvor blev de af?
Væk er de hyggelige fortrolige samtaler, frokostaftalen lørdag er gået fløjten. Fodbolkampen, som altid foregik i din vens selskab med et par øl og noget smørrebrød er fortid, og du står alene med din fiskestang. Din ven er ramt af en lidelse der hedder kærestekedelig, i hvert fald i din optik. Pludselig er en næsten fremmed vigtigere end dig. Kærligheden lader sig ikke sådan fornægte, og det skal den da heller ikke. Det er skønt at være forelsket, og dine venner glæder sig helt sikkert på dine vegne når det sker.
Ikke kun de unge.
Det er da noget der hører ungdommen til, vil nogen sige. Det er ikke tilfældet. Masser af singler i den modne alder falder i kærestefælden, og glemmer at dyrke deres venskaber. Nogle har sågar oplevet at deres veninde er vendt tilbage imellem to forhold, og så igen har nedprioriteret deres venskab da hun fandt en ny kæreste. Vennerne kan godt gå hen og føle sig som nogle der kan bruges indtil det rigtige dukker op, altså en kæreste.
Venner er tålmodige.
Hos dine rigtige venner har du lang snor. De kan godt forstå, du har brug for tid til at være nyforelsket, og at de ikke lige står først for når du vælger hvem du vil være sammen med - i begyndelsen. Går der halve eller hele år begynder forståelsen at smuldre, og du har nu distanceret dig fra de venskaber, der før betød så meget.
Plej dine venner, også selv om du har fundet kærligheden.
Sådan er jeg da ikke, vil nogen tænke. Nej det er du givetvis ikke, men der følger som regel mere med når du finder en ny partner i en moden alder. Der er måske en familie mere at forholde sig til – fødselsdage, andre mærkedage, børn der måske ikke lige bor om hjørnet samt en helt masse andet tidskrævende. Fritiden er fyldt ud, og der er ikke rigtig plads til mere.
Alt dette gør, at en god ven sagtens kan forsvinde ud af dit liv, også selv om du egentlig ikke ønsker det. Det sker bare.
Hvordan har du klaret at bevare dine venskaber?
Det kunne være interessant at høre, hvordan du klarer at bevare et vigtigt venskab selv om du finder en kæreste. Er du god til at prioritere at venskabet skal plejes, og at du måske i stedet ikke deltager i en begivenhed sammen med din kæreste? - eller kommer din kæreste altid i første række, fordi det er din overbevisning at det altid er det vigtigste, det I to har sammen?