Ingen lyst til at være bonusfar/mor
Det står ret lige mellem kvinder og mænd, at de ikke ønsker et nyt forhold hvor deres partner er meget optaget af børn og hvad deraf følger.
Der er heller ikke noget brændende ønske om at lægge tid og energi i at opbygge et forhold som bonusfar eller mor for eventuelle børn. Det er med en enkelt sætning valgt fra før start.
Tid er vigtigt.
Det siger sig selv at en person med mindreårige børn ikke har den samme tid at lægge i jeres forhold, som hvis der ingen børn var. Måske har du selv voksne børn, og ønsker masser af tid sammen med din nye kærlighed. Det kan også være du tænker at forelskelsen ikke får frit spil, når der er andre der kræver din partners opmærksomhed. Uafhængigheden og det uforpligtende liv spiller tilsyneladende en stor rolle for datere der har været igennem tiden med børn og masser af faste aftaler.
Overvejelser om økonomi.
Det er en ret reel indvending at have, at der ønskes plads i økonomien til fælles ferie og oplevelser. Vil der være råd til det hele, hvis der også skal betales til børns aktiviteter, pasning og forplejning?
Det er jo slet ikke sikkert det er noget problem, og det er nok også lidt for fremsynet at tænke sådan, inden du overhovedet har mødt personen i virkeligheden.
Måske orker du det bare ikke?
Hvis du selv har 3-4 børn - har fået dem godt i vej som man siger, så er det måske sin sag at få mindre børn tæt ind på livet igen. Børnebørn er noget andet. De får ikke samme indflydelse på dit kærlighedsliv som din partners børn vil få. Har du næsten voksne børn, og møder en person der ønsker flere børn, er det helt galt og hælene sættes i, hårdt og kontant.
Ekskoner og eksmænd.
Den absolut største indvending mod en partner med børn, er tanken om at der måske er en irriterende eks, der finder anledning til at blande sig i forholdet, eller ligefrem ønsker at ødelægge det. Det er så meget et turn-off at det næsten overskygger alle andre indvendinger.
Er du én af dem, der uden videre vælger fra, hvis modparten har mindre børn?