× Min side Nyt Post Søg Events Grupper Forum
×
40plus.dk
Hvor voksne mødes

Seriøs dating & hyggeligt mødested
Jeg er en

Jeg søger

Mit postnr
 

Parringsdans i cyberspace – om at følge ”spillereglerne” når du dater.

AF LENE JENSEN
27. FEB. 2015, KL. 11:33

Overskriften er naturligvis i overført betydning. Vi mennesker danser heldigvis ikke rundt i forskellige positurer for at blive godkendt af hinanden. Det gjorde vi nok, hvis vi ikke havde andre udtryksmåder eller spilleregler. Vi kender godt, eller har hørt om spilleregler i forbindelse med dating. Er det i virkeligheden nogle fastgroede, forældede spilleregler vi skal se stort på? Herunder nogle af de ”gode råd” der ofte gives og som dermed bliver en slags spilleregler.

Shutterstock_4925638

Du skal ikke virke for ivrig!

Hvorfor ikke, kunne man spørge sig selv. Hvis I har mødt hinanden, og du virkelig gerne vil mødes igen. Det virker noget forlorent, at du så skal sætte dig selv i ventesalen x-antal timer eller dage, inden du kontakter din date igen. Med fare for at blive stemplet som desperat skal du altså lægge bånd på dig selv, og på en eller anden måde være ”ikke for interesseret”

 

Naturligvis kan det også kamme helt over, hvis du 10 minutter efter et møde, allerede har sendt 50 sms'er til din date med store ord om jeres fremtidige kærlighedsforhold. Der er forskel på at være påtrængende og på at være interesseret.

 

Har du lyst til at mødes igen, så tag kontakt. Får du ikke svar lige med det samme, venter du blot til personen har tid og lyst til at svare dig. Det hjælper ikke at sende rykkerbreve. Det skaber blot en unødig negativ stemning, og netop sådan et ”rykkerbrev” bliver opfattet som om du er utålmodig.

 

Giv udtryk for, at du har flere valgmuligheder.

Ja det skal du nok komme langt med. Enten kan du blive opfattet som selvglad eller som en player, der dater i øst og vest. Det er muligt der findes personer der tænder på legen – kæmp for at få mig – men langt de fleste med livserfaring vil droppe dig lige på stedet, og gå videre til næste levende billede. Fidusen med at virke eftertragtet med en alenlang date liste, kan give bagslag, så du i stedet for at øge din chance udraderes den. 

 

Du skal være ærlig.

Ærlighed er en lidt svær størrelse, for selv om vi alle sværger til ærlighed fra andre og os selv, kan det også overrumple den du møder, hvis din opfattelse af ærlighed omfatter alle tænkelige emner. Der er visse emner, der er bedre at gemme til senere i bekendtskabet.

 

Dater du flere på samme tid, skal du naturligvis være ærlig omkring det hvis du bliver spurgt, men undlad at bruge det som en booster for din popularitet. Måske er du attraktiv, men væ nærværende overfor den du dater lige nu. Brug ikke  jeres tid sammen på at fortælle hvor mange dates du har været på, og hvor mange der venter forude. 

 

Har du nogle bestemte regler/adfærdskriterier når du dater?

Del gerne dine erfaringer og guldkorn med os andre. Er du stødt på nogle ”regler” du ikke helt har kunnet forstå, eller har du dine helt egne kriterier for, hvordan man skal gebærde sig?

 


Skrevet af:

Udover at være idékvinde bag 40plus.dk,
er Lene også ivrig forfatter her på 40plus Posten...




K O M M E N T A R E R




Åben: tir 11:00-15:00

Luk support




40plus ejes af:
Cyberfusion ApS
Liseborg Toft 66
8800 Viborg

CVR: 32269818
Regler og betingelser
Persondatapolitik

Kontakt os:
E-mail: kontakt@40plus.dk
Tlf.: 50 41 75 10

Telefonsupporten er åben:
Mandag - Torsdag kl. 11-14
Fredag kl. 9 - 11