Er du nervøs før daten?

Vi kender det nok næsten alle sammen. Den der gyselige fornemmelse af uro og spænding, nogle gange grænsende til panik, inden vi skal på date. 

Den fornemmelse der begynder, mens vi aftaler hvor og hvornår vi skal mødes og som starter med glæde og forventning, men som tiden går og datoen nærmer sig, erstattes den positive sitrende følelse langsomt med en snigende nervøsitet – for nogles vedkommende nærmest panik.

Jeg mødte min første kæreste som 19 årig og vi var sammen i næsten 20 år. Vi mødtes bare, og der var ikke tale om noget der overhovedet lignede en date. Det skete ligesom bare. Jeg var tæt på de fyrre da det fik en ende, så jeg er først selv begyndt at date i en sen alder.  

De første gange det skete, startede jeg allerede med at planlægge tøj, hvad vi skulle snakke om og alt muligt andet næsten i samme øjeblik, som vi fik aftalen om en date på plads. Jeg kunne bruge lang tid på at forsøge, at finde på noget specielt eller noget sjovt, eller et eller andet der kunne gøre dagen ekstra interessant.

Når så dagen oprandt og alting egentlig var planlagt på bedste måde, kunne angsten næsten overtage så meget at jeg tænkte på, at aflyse daten. Der var dog en ting der fik mig til at lade være. Jeg havde bestemt ikke lyst til at skulle se mig selv i øjnene som den kylling jeg ville være, hvis jeg gjorde det. Så aflysning var ikke en mulighed. 

Ved at holde fast fandt jeg da også ud af, at angsten og nervøsiteten forsvinder indenfor det første minut efter at min date er ankommet. Tidligere kunne jeg blive meget blød i knæene i timerne op til en date. I dag er det heldigvis anderledes. Jeg kan selvfølgelig stadig mærke spændingen, men nu på den gode måde. Jeg planlægger ikke længere så meget, men tager det mere som det kommer og det giver også en mere afslappet stemning.

Nu er jeg ikke den der render rundt og dater hver eneste week-end, men har dog gjort det tilpas mange gange til, at der har indfundet sig en følelse af at være lidt mere i kontrol – ikke nødvendigvis med daten og forløbet, men i hvert fald med angsten og uroen. Så nu føler jeg mig mere oven på og det giver også en vis ro, når daten løber af stabelen. 

Nogle gange sidder jeg så og tænker tilbage på den blanding af angst og forventning, griner lidt ad mig selv, og kan også mærke at jeg savner den spænding lidt. Jeg vil bestemt ikke bytte, men der var alligevel noget fantastisk ved at være i den spænding.

Det er meget forskellige ting der kan få os til at ryste i bukserne. Flere af mine venner har været ved at gå til af skræk når de, dagen efter at de har fået kvindens telefonnummer, skal mande sig op til at ringe tilbage for at få en date sat op. Der er det mange gange lettere online, fordi man ikke er i helt direkte kontakt.

Hvad med jer? Hvad kan gøre jer nervøse når i skal date? Hvad kan få jer ud af komfortzonen når det drejer sig om dating og parforhold?