Uden venner risikerer du isolation.
Det er enormt vigtigt at have gode venner. Det betyder ikke, at alle du kender også hører til denne kategori. Faktisk er det kun få, der kan betegnes som rigtige venner. Andre er bekendte men det er nu heller ikke at foragte. Er du helt uden nogen af delene, risikerer du nemt at blive socialt isoleret.
Det var en lørdag aften .
Som single kender du det sikkert godt. Det er lørdag aften, og du har ingen planer om hverken det ene eller det andet. Det har du det måske ligefrem godt med, men hvis det er hver gang og ikke nødvendigvis kun om lørdagen, begynder det at blive lidt småt med den sociale del af livet. Det er ikke altid nok at have nogle gode kolleger, selv om det naturligvis også er vigtigt.
Lad nye komme til.
Nye venskaber hænger ikke på træerne, og slet ikke hvis du er godt og vel voksen. Det kræver også sin mand eller, i ligestillingens navn, kvinde at oparbejde et nyt venskab. Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Der skal investeres både tid og interesse i at lære et nyt menneske at kende, men det er givet godt ud. Gevinsten ved et rigtig godt venskab er så givende, at det ikke betyder noget, at give noget af sig selv.
Find venner og kæreste samme sted.
Nye venner kommer ikke og banker på din dør, med mindre du lige falder i hak med indsamleren fra Røde Kors eller andre i samme kategori. Du må selv ud og være opsøgende. Enten kan du melde dig til diverse aktiviteter, og på den måde finde nye venner, eller du kan søge på nogle af datingsiderne. Søger du en kæreste, kan du ved samme lejlighed sagtens søge venner også.
Måske kommer du på en date der ikke ender op med en kæreste, men en rigtig god ven i stedet for. Det kan man da kalde en sidegevinst, der med tiden kan vise sig at være en større hovedgevinst.
Deltag i arrangementer og bliv nogens ven.
Hvis du har prøvet at deltage i et event vil du opdage, at det er nemt at komme i kontakt med de andre deltagere. I har jo samme ærinde, nemlig at lave noget sammen med andre. Snakken går ofte lystigt fra første sekund, og I har måske skrevet sammen først. På den måde er der knyttet mange venskaber gennem årene. Vi på 40plus får ofte feedback om, at godt nok blev det ikke til en kæreste, men at der var kommet et par rigtige gode venner ud af tiden på siden.
Er du vennesøgende?
Er du én af de mange vennesøgende på siden, vil det være helt fantastisk, hvis du har lyst til at dele dine erfaringer med os andre.