× Min side Nyt Post Søg Events Grupper Forum
×
40plus.dk
Hvor voksne mødes

Seriøs dating & hyggeligt mødested
Jeg er en

Jeg søger

Mit postnr
 

Snydt af scammere på datingsider

AF LENE JENSEN
10. APR. 2015, KL. 11:32

I forbindelse med DR's udsendelse om svindlere på datingsider er det vist tid for en lille opsummering. Disse svindlere på Internettet stifter vi også bekendtskab med på 40plus. Det kan ikke siges tit nok - brug din fornuftige dømmekraft. Vær ikke til fals for overdreven smiger og kurtiseren. Nakkehårene skal stritte med det samme, der kommer anmodning om penge.

Scammer på nettet

Datingsider og scamprofiler.
Vi har tidligere skrevet og advaret mod falske profiler, såkaldte scammere her i 40plus posten.
http://www.40plus.dk/posten/datingsider-og-scamprofiler-internettets-pirater/

Vi undgår ikke helt disse svindlere, som opererer via Internettet. De har fundet deres niche på alle verdens datingsider, med en målgruppe der søger kærligheden. Smart for dem, men en ulækker form for kriminalitet, som vi skal gøre alt hvad vi kan for at stoppe. 

Myndighederne står mere eller mindre magtesløse overfor denne form for global kriminalitet, og vi behøver ikke den store regnemaskine for at konkludere at ressourcerne temmelig sikkert heller ikke er til rådighed. Det er en helt anden snak, og helt ude af vores hænder. Hvad kan man så gøre for at undgå disse falske personer, som kun er ude på at franarre folk penge? 

Automatik kan være brugbar, men det kan ikke stå alene.
I gårsdagens udsendelse på DR1, kom det frem at den samme scammer gang på gang oprettede sig på en bestemt datingside, og ikke blev slettet selv om der blev sendt anmeldelse. 

På 40plus foretrækker vi den manuelle metode, hvor vi gennemgår alle nye profiler. Det er måske en kende gammeldags, men vi foretrækker at se med egne øjne hvem der kommer ind på siden. En maskine kan kun genkende det, den er programmeret til at genkende. Sådan står det heldigvis ikke til med den menneskelige hjerne. Derfor har vi netop valgt den manuelle gennemgang, selv om det er mere ressourcekrævende.

Tak til alle opmærksomme brugere.
Heldigvis er vi ikke alene om opgaven. Vi har nogle helt fantastiske opmærksomme brugere, der hver gang melder ind, at nu har de observeret noget uregelmæssigt hos en profil, eller de er blevet kontaktet af en person, der virker falsk - en mulig scammer. Mange tak for hjælpen, som vi håber fortsætter. Sammen kan vi minimere tilgangen af disse svindlere. 

Hvilke værktøjer har vi?
Vi har flere måder, hvorpå vi kan spotte disse scammere. Vi tjekker IP, email, billede og ikke mindst teksten. Alle profiler checkes manuelt. 

De snu scammere har luret, at de bliver genkendt, og forsøger at komme ind via forskellige IP-adresser, også danske. Her kommer det gode ved det manuelle system ind i billedet, for en scammer er kun et menneske, og det er vi andre heldigvis også. Vi kan analysere denne snuhed, og vi kender efterhånden deres krumspring for at virke som reelle profiler. 

Undgå panik.
Natuligvis bliver folk forskrækkede, når de ser en udsendelse om scammere på datingsider, hvor de risikerer at miste deres penge, men lad os lige slå koldt vand i blodet. Der er ingen, der kommer ind i stuerne og snupper penge fra folk. Vi skal tænke på, at det er frivillige indbetalinger, og derfor skal de involverede tænke sig godt om. 

Det er ikke sådan, at du ikke kan stole på nogen som helst, og at alle der kontakter dig er falske. Det er umuligt at gisne om hvad der gør at folk sender penge til vildt fremmede, de aldrig har mødt. Det har tilsyneladende hverken noget med dumhed eller naivitet at gøre, selv om tanken er nærliggende. Vi kan mene, hvad vi vil men mon ikke det gamle ordsprog at 'kærlighed gør blind', har noget med sagen at gøre? 


 

Skrevet af:

Udover at være idékvinde bag 40plus.dk,
er Lene også ivrig forfatter her på 40plus Posten...




K O M M E N T A R E R

ilangi skrev 6. okt. 2018, kl. 23:59
det er godt i passer på os men som du selv er inde på det skader ikke og bruge sin sunde fornuft vh kim


ekbatana skrev 10. apr. 2015, kl. 19:54
Synes, I fortjener ros for arbejdet med at holde svindlerne fra døren - og siger samtidig tak for gratis-dag.





Åben: nu og frem til 15:00

Luk support




40plus ejes af:
Cyberfusion ApS
Liseborg Toft 66
8800 Viborg

CVR: 32269818
Regler og betingelser
Persondatapolitik

Kontakt os:
E-mail: kontakt@40plus.dk
Tlf.: 50 41 75 10

Telefonsupporten er åben:
Mandag - Torsdag kl. 11-14
Fredag kl. 9 - 11